Outplacement
Vi hjælper dine afskedigede medarbejdere videre.
Vi er specialister i at hjælpe og støtte jer som virksomhed og de af jeres medarbejdere som I har været nødsaget til at afskedige. Vores mål er at hjælpe virksomheder med at tage ansvar for at afskedigede medarbejdere hjælpes til at komme videre i deres arbejdsliv på en ordentlig måde.
Tilbuddet til de afskedigede vil tage udgangspunkt i at give den enkelte nogle praktiske værktøjer til at udarbejde en jobsøgningsstrategi men måske allervigtigst – modet og den personlige styrke, der skal til, for at se de positive ting i sit liv, når man lige har mistet sit job.
I den forbindelse har vi udviklet kurset ”FYRET- og hvad så?”. Vi tilbyder et 2 dages kursus i jobsøgning og motivation, samt personlig afklaring omkring situationen med kompetenceafdækning og vejledning til individuelle jobsøgningsstrategier.
- Vi tager udgangspunkt i en DISC-personprofilanalyse
- Vi hjælper med udarbejdelse af ansøgninger og CV
- Vi coacher i jobsøgning og samtaleforløb
Kurset gennemføres efter nærmere aftale med virksomheden, enten i små eller store hold, med respekt for den enkelte som en væsentlig faktor, med individuelle samtaler, erfaringsudveksling og netværksdannelse som kerneområder i forløbet. Der vil efterfølgende være ugentlig individuel opfølgning hos PersonaleBørsen på medarbejdernes jobsøgning i ca. en måned efter kurset er afholdt.
Resultaterne er positive, idet det gør situationen lettere at håndtere for den enkelte, når afskedigelsen både kan bearbejdes sammen med kolleger i samme situation, og samtidig få kyndig vejledning af professionelle jobkonsulenter i trygge omgivelser.
Pris kr. 15.000,- pr. medarbejder. |